Lollandsgade nr. 59: Børn for lud og kold vand

I Lollandsgade nr. 59 boede teglværksarbejder Christiansen, hvor 7 børn gik for lud og kold vand. Her måtte byens Værgeråd tage affære. Journalist og folketingsmand Holger Eriksen skriver i sin bog efter en artikel af Sabroe:

“Et Griseri der var så absolut og konsekvent gennemført, at dette Hjem ville vinde Førstepræmien, om en sådan blev udsat” Det var ved 10-Tiden om Formiddagen, at vi besøgte dette Kælderrum, som ikke kan kaldes et Hjem. En rådden Stank slår os i Møde da vi træder ind i Stuen, hvor der hersker et uhyggeligt Griseri. Det flyder med Halmstrå, Papirstumper og alle mulige mærkelige Rester i dette det uhyggeligste Hjem i Byen”

Ny Munkegades Skole og Den Gyldenblonde

Sønnen Poul Sabroe (Den Gyldenblonde) gik i Munkegade Skole og kunne lide skolen, selv om han fik prygl som andre børn. Han sagde dog intet om dette til sin far.

Byrådsvalget 1900 på Ny Munkegades Skole

En dag mellem 10.-16.januar 1900 kunne man i Aarhuus Stiftstidende læse om byrådsvalgets afslutning:

“En så overvældende Tilstrømning til et kommunalt Valg har Aarhus aldrig oplevet. Da Bestyrelsens Formand, Borgmester Vestergård, i Aftes Kl. 8½ i Stemmelokalerne i Ny Munkegades Drengeskole spurgte: “Er der Flere, der ønsker at stemme ?” var der afgivet over 6.000 Stemmer, og der var Ingen Efternølere, der ikke havde givet Møde i rette Tid. Som man kan tænke sig havde dog Hr. Journalist og Byrådsmedlem for Socialdemokratiet, Peter Sabroe, ikke ladet Lejligheden gå fra sig til at holde en Tale. Fra Skolens Trappe proklamerede han, at Socialdemokratiet havde sejret “med flere hundrede Stemmers Majoritet” - hvorefter hans Garde råbte Hurra.

Hverken borgerlistens eller socialisternes kandidater vidste faktisk noget om valgresultatet.

Valgrapport

Endvidere beskriver Aarhuus Stiftstidende valget således:

“Mellem Klokken 6 og 8 Aften gik en Strøm af Arbejdere mod Stemmelokalet. Det var Arbejderne fra Fabrikkerne og de mange Byggepladser. Og da de Fleste af dem endnu ikke havde fået Øjnene lukket op, eller fordi de småblundede, kunne de ikke gennemskue Socialisternes hæst udråbte hule Fraser." Derfor kan man vel nok forstå til hvilken Side de bragte Vægtskålen til at hælde. Nu skal Stemmerne tælles op, og Resultatet foreligger om nogle Dage. Men det kan allerede siges, at de Borgerlige nok vinder Valget.

Overlærer Müller og Sabroe

Højre var selvsagt ikke begejstrede for Sabroes valgsejr. En af Højres mest fremtrædende mænd i Århus - overlærer Müller - klandrede Sabroe for, at han ikke havde nogen eksamen. Sabroe svarede:

“Vel har jeg ingen Eksamen, men jeg troede ikke, at Højre regnede det for nogen Skam, at man var udgået fra Nordre Byskole (Nørrebrogade Skole) mens Overlærer Müller ledede den”

Peter Sabroe havde gået i Nørrebrogade Skole.

Arbejderbevægelsen vinder frem

“Mens andre rejser Kirker og Kaserner og Slotte, så rejser vi Arbejdere rundt i Landet Tusinder af gode Arbejderhjem, hvorfra der skal udgå en retsfølelsens Ånd for alle Lidende.”

Forfatteren Harry Søiberg og Sjællandsgade nr. 117

Hvis man har lyst til at læse om stemningen omkring Peter Sabroe, valget og hans tid, skal man læse Harry Søibergs roman: På vej mod tiden. Harry Søiberg skildrer særdeles levende samtiden, dvs. tiden omkring 1900 og den antimilitaristiske holdning og agitation, der udfoldede sig i Århus ved demonstrationer og valg. Hans egen familie skildres i romanen under navnet Trabjerg. Familien bor i Jyllandsgade dvs. Sjællandsgade nr. 117 1. sal. Harry Søiberg blev udlært som bogbinder og sortlistet som så mange andre dengang på grund af politisk aktivitet. Det gjaldt også Peter Sabroe, der i romanen hedder Peter Nybroe.

Valgdemonstration i Sjællandsgade

En flok plakatbærere går gennem gaden:

”Stem på Peter Nybroe*... stem Højre ned. I dag erobrer vi Nordre Kreds. ... Glem ikke lockouten”. Trods stilheden i gaden rejstes der et oprør, ingen syntes i tvivl om, at socialisterne rykkede frem. Peter Nybroe skulle ind på Rigsdagen. Der blev uddelt opråb, som arbejderne gik med i hænderne, valgdagen gav dem frihed”

Valghandlingen 1901 skildret af Harry Søiberg

I romanen går man til valg for at afgive sin stemme i eksercerbygningen på Høegh-Guldberg Gades Kaserne. Valghandlingen skete dog i Munkegades Skole.

“Valghandlingen varede endnu, man hørte Peter Nybroes stemme runge inde i valglokalet, han var blevet lidt hæs, men han vedblev at trække valghandlingen ud med en ustandselig talestrøm, for at arbejderne kunne nå at deltage, trods valgbestyrelsens krav om at slutte. Det lyste op i ansigterne hos dem, der kom, straks man hørte ham dundre løs derinde, han gav Højre det glatte lag. Eksercerhuset blev på en gang næsten fyldt, mens bifald og råb blev stærkere og ikke var til at tage fejl af, eftersom forsamlingen voksede. Bagerst på valgtribunen sad stillerne, som utrætteligt havde holdt ud, socialisterne til venstre, en klump af fagforeningsledere i søndagstøjet med gravalvorligt udtryk, nærmest som sad de udstillet med deres betydning til beskuelse. For højrestillerne var Nybroes vedvarende angreb tydeligt blevet for meget, flere af stolene stod tomme, i protest var man gået, ærværdige borgere, som var vant til at have byens agtelse, var nu genstand for tilråb, som det var vanskeligt at forstå, at nogen vovede. Modkandidaten, en højtskattet borger med ordner på brystet, en kongens mand og provisoriepolitikkens tilhænger, (Overretssagfører Ove Høegh-Guldberg) bevarede et smil, som selv Nybroes aggressive valgagitation ikke magtede at slå af marken”

Første hemmelige afstemning

Folketingsvalget i 1901 var første Folketingsvalg med hemmelig afstemning:

“Peter Nybroe talte, så han dampede, man havde aldrig oplevet ham mere stridslysten, med voldsomme armbevægelser huggede han det samfund ned, som længe nok havde misregeret folk og land og beriget kapitalistiske interesser. Han talte til glødende ansigter, der både lo og skjalv af ivrighed for at give ham ret. Borgmesteren måtte til sidst bruge sin valgmyndighed og standse ham under en storm af leveråb for arbejderføreren”

Triumftog gennem byen

“Der opstod stilhed i byen, da budskabet om Peter Nybroes sejr spredtes, en stilhed, der kun for en stund holdt sindene nede. Selv arbejderne måtte have tid til at forstå det. Det var følgerne af lockoutens og arbejdsherrernes politik. Oppe i eksercerhuset blev Peter Nybroe løftet ned fra valgtribunen, hvor han var sprunget op, og båret ud omsluttet af en jublende arbejderskare. Helt ned i Jyllandsgade blev han båret, han sad på skulderen af mænd, ombrust af råb, mens han med knyttet hånd kløvede luften, som væltede han en mur, og fik alle til at synge. Nu dages det brødre...”

Søiberg beskriver dernæst triumftoget gennem byen. Det har andre forfattere også gjort, men der er stor uenighed om, hvor Sabroes tale egentligt blev holdt.

Lars Larsen-Ledet

I Lars Larsen-Ledets version (fra Erindringer bd.4) går triumftoget ad Søndergade til Amtstidendes bygning i Ryesgade, da Demokratens egen bygning i Østergade ikke havde en balkon. Derefter ad Rosenkrantzgade til Sabroes bopæl i Fredensgade 54. Sabroe blev trukket i charabanc uden heste.

Forfatteren Hjørdis Varmer

Hjørdis Varmer har en anden beskrivelse i den lille roman: Peter Sabroe og Pigehjemmet Hebron.

Fra skolegården, hvor partifæller var samlede, blev han ført ad Klostergade, gennem den smalle gyde Tangen til Hotel Royal. På vejen blev der sunget “Nu dages det brødre”. På Bispetorvet kom nogle med charabanc. Han blev skubbet op i den, og hans tilhængere fyldte Søndergade i hele bredden, gående arm i arm og syngende og råbende hurra. Hjemme i Fredensgade ventede nye skarer.

Høegh-Guldbergs Gades Kaserne

Den nu nedlagte infanterikasernes eksercerbygning blev brugt til valghandlinger og politiske møder. I en annonce fra Sabroe 16.maj 1909 kan man læse, at han vil tale i Fodfolkskasernens Eksercerhus, hvor

”jeg vil give Svar i Forsvarssagen”

Forsvarssagen var et af de store politiske debatemner omkring 1909.

Opfølgning

I en annonce dagen efter den 17.maj skriver Sabroe

”Dr Nordentoft (Højres kandidat) har anmodet om at tale først, og jeg har indvilliget deri. Jeg vil ved Mødet imødegå de smudsige Angreb, som er rettet imod mig fra Højrepressens Side”

Dagen efter kan man læse i Demokraten, at 3000 mennesker havde været til stede, og at alle pladser var besatte allerede få minutter over 8.